"Lotte Kjær er strikker af den vilde slags. Hun strikker i mange retninger og bruger garner og farver som en maler bruger pensler og palet, eller en billedhugger bruger hammer og mejsel. Glem alt om stille nørklerier i en mørk krog. Der er meget lidt tante Garn over Lotte Kjærs visuelle eksperimenter. Hun undersøger til stadighed form og udtryk i sit medie - garnet - og hun nedbryder helt bevidst
grænserne mellem kunst og håndværk i sin søgen efter udtryk.
Resultatet er netop kommet på gaden og er et regulært opgør med det alt for gennemtyggede forlagsstyrede blik for kommercialisme.
Det er en ren og flot sag med sans for installation, kostumer og
tekstilt nærvær. En sag, der understreges af titlen: Slip maskerne
løs, for nok vises forslag og ideer, men der er ingen begræns-
ninger. Det er slet ikke Lotte Kjærs ærinde. Hun vil mere og
hun tør mere, hvad såvel hendes deltagelse i tidligere
som aktuelle udstillinger er klare beviser på".
Lisbeth Tolstrup - Journalist DJ Kunsthistoriker BA